Search form

Menu

Fortællinger om Cohrs Sølvvarefabrik

05/04/2018 - Kl. 19-21
Sted: 
Bymuseet, Jernbanegade 10, Fredericia
Gratis

Sammen med Fredericia Museums Venner byder Museerne i Fredericia alle indenfor til en aften med fortællinger om Cohr Sølvvarefabrik som arbejdsplads ved tidligere ansat Paul H. Jensen.

Cohrs Sølvvarefabrik blev grundlagt i 1860 som almindelig guldsmedeforretning i Vendersgade 23, men blev udviklet industrielt fra 1884. Som sådan er den et meget tidstypisk eksempel på, hvordan små håndsværksforretninger udviklede sig til egentlige fabrikker.

Firmaet, der var et af Fredericias mest markante langt op i 1900-tallet, fremstillede blandt andet en 14 karat guldkrans til Christian 9.’s sarkofag, og høstede stor anerkendelse på verdensudstillingerne i eksempelvis Bruxelles og Paris. Cohrs Sølvvarefabrik beskæftigede i 1950 ca. 350 personer.

Paul H. Jensen var ansat hos Cohr fra 1956 til fabrikken lukkede i 1987. Han har skænket sit eget gravørværktøj fra Cohr til Museerne i Fredericia. Museet er meget taknemmelig for gaven, og vil i den forbindelse vil gerne formidle om Cohr som arbejdsplads.
Paul H. Jensen vil derfor torsdag d. 5. april fortælle om sin tid på Cohr og bl.a. vise sit værktøj frem. Han vil desuden også fortælle noget om de kollegaer, som optræder på billederne i museets Cohr-udstilling.

Arrangementet er gratis.