Search form

Menu

Særudstilling: Håb og frygt i Fredericia

03/03/2018 til 01/04/2018
Sted: 
Bymuseet, Jernbanegade 10, Fredericia
Gratis

Elever fra Fredericia Gymnasium står bag udstillingen ”Håb og frygt i Fredericia”, som er skabt i samarbejde med Museerne i Fredericia. Udstillingen åbner 3. marts 2018, hvor der er reception klokken 12.30 på Bymuseet.

Hvad har danskerne og fredericianerne håbet på og frygtet i de sidste 100 år, og hvad med i dag?

Udstillingen handler om, hvad indbyggerne i Fredericia har håbet på og frygtet i de tre år 1918, 1968 og 2018. Eleverne har undersøgt håb og frygt på tværs af årstallene. Dermed har udstillingen en alternativ vinkel på byens historie, formidlet på en måde, som de håber er både spændende og oplysende.

Udstillingen er udarbejdet af lokale elever fra Fredericia Gymnasium i 2.a og 2.k. Hver elev har fokuseret på ét årstal, ét emne og arbejdet med et produkt, som skal fortælle en spændende historie. 

Eleverne har som optakt besøgt Museerne i Fredericia, Industrimuseet i Horsens og det nye Moesgaard Museum i Aarhus, hvor de har hørt oplæg om de forskellige museers formidlingsstrategier og selv undersøgt udstillingerne ud fra teorier om museumsformidling.

Udstillingen samler elevernes arbejde og giver et alternativt blik på de tre perioder, men også på byen. Det er ønsket, at også de besøgende vil gå fra udstillingen med refleksioner over, hvad de selv frygter og håber i deres eget liv.

"Håb og frygt i Fredericia" kan ses på Bymuseet fra den 3. marts – 1. april 2018 (Torsdag - søndag, kl. 12-16).

Se videoer og produkter fra udstillingen her