Search form

Menu

Hvad sker der med Landsoldaten?

af Louis Lange Wollesen, konservator - Konserveringscentret i Vejle

Vind og vejr påvirker alt der står i det fri. Dette er også tilfældet med ”Den tapre Landsoldat” fra 1858. Det blev i januar 2012 opdaget, at nogle blade var begyndt at falde af bøgekvisten, som Landsoldaten holder i sin højre hånd. Derfor blev den afmonteret, og der blev hos en bronzestøber fremstillet nye blade til grenen. Bøgekvisten blev nogle måneder senere sat på plads i statuens højre hånd og i den forbindelse, blev det konstateret, at statuen stod ustabilt, idet man kunne rokkede med statuen.

Efterfølgende undersøgelser viste, at der var opstået en revne mellem morteren og bundpladen, at der var nogle meget rustne jernbolte under bronzebundpladen og at bronzestatuen stod løs på granitsoklen.

Det blev derfor besluttet, at nedtage bronzeskulpturen sidst i oktober 2012, idet det blev vurderet, at en streng vinterstorm måske ville kunne forårsage, at statuen ville vælte ned.

Efter nedtagningen viste yderligere grundige undersøgelser, at skulpturen er fremstillet af flere større og mindre dele, og at disse dele fortrinsvis er samlet med jernbolte. Jern og bronze er ikke så god en kombination. Dette skyldes, at jern er mindre ædelt end bronze, og når der kommer ilt og fugtighed til, opstår der galvanisk tæring af jernet. Undersøgelserne viste desværre også, at mange af de jernbolte, der holder skulpturen sammen inden i skulpturen, næsten var gennemtæret. Set i bagklogskabens lys var det derfor den helt rigtige beslutning at nedtage skulpturen, idet den ikke var stabil mere.

Restaureringsarbejdet foregår i samarbejde mellem Fredericia Kommune, Museerne i Fredericia, Konserveringscentret i Vejle og Thubalka A/S. Opgaven har været at restaurere statuen, uden at det kan ses, at statuen har været åbnet og adskilt forskellige steder. Arbejdet har været besværliggjort af hensynet til statuens patina. Især åbningen af statuen og adskillelse af geværet har været en tidsrøver, fordi det ikke har været hensigten, at skulpturen nogensinde skulle åbnes og adskilles igen.

Under restaureringsarbejdet viste det sig, at det var nødvendigt at kunne komme ind i statuen, for at kunne skifte alle jernbolte. Der er på statuens højre frakkeskøde en oprindelig lem, et såkaldt ”mandehul”. Lemmen var godt skjult under statuens grønsorte bronzepatina, idet lemmen var meget fint tilpasset, skruet fast og patineret, så det ikke ved første øjekast kunne ses at den fandtes, og at den var fastspændt med et stort antal bronzebolte. Boltehovederne på bronzeboltene, som fastholdt lemmen til statuen, var filet, så de flugtede med resten af statuens overflade, og patinaen gjorde de fleste af bronzeboltene næsten usynlige. Dette gjorde det næsten umuligt at få lemmen åbnet, idet der ikke findes noget værktøj, der kan udtage bolte, der ikke har en overflade, hvor værktøjet kan få fat, og det var ydermere svært at se, hvor de forskellige bolte var isat. Det er dog lykkes at udtage alle bolte med forsigtighed og specielt indkøbt værktøj. Ved at bore et hul i bronzeboltenes top kunne det specielle værktøj bankes ned i bronzeboltene, og på den måde få mulighed for at få skruet boltene løse.

Efter der blev adgang til statuens indre, blev det også opdaget, at der var en rusten jernstang i geværet. Geværet er nemlig samlet af to dele ud over hånden, som holder om geværet. Det blev derfor også nødvendigt at udskifte denne jernstang. Når jern ruster, udvider det sig meget kraftigt, og der er fare for at bronzedelene, som geværet er lavet af, ville begynde at flække på grund af tryk fra den rustdannelse, der kommer fra jernstangen. Det skulle derfor foregå med meget stor forsigtighed, når delene skulle adskilles. Ligesom arbejdet med ”mandehullet”, var det meget svært at se, hvordan delene var samlet, fordi patinaen skjulte alle oplysninger om samlingsmetoden. Det blev derfor nødvendig at få foretaget røntgenoptagelser af samlingen. Disse røntgenbilleder gav løsningen på problemet, og det kunne med meget møje og besvær lykkes at få delene fra hinanden. Der blev udtaget flere bronzedyvler, som var med til at fastholde geværets øvre del til jernstangen, og igennem deres huller kunne der renses rust ud. Igen måtte der fremstilles specielt værktøj for, at det kunne lykkes at få så meget rust ud, så geværets øvre del kunne adskilles fra hånden på statuen. Den nedre del af geværet var også sat fast til jernstangen med flere bronzedyvler. Derudover var jernstangen imidlertid også støbt fast til geværets underdel med zink. Zink kan ikke bare smeltes ud af geværets underdel, fordi zink har den egenskab, at det kan brænde, hvis temperaturen bliver for høj. Herudover ville patinaen på bronzen også blive skadet af opvarmningen. Løsningen blev at fjerne zinken ved udboring, og så fjerne det sidste ved hjælp af saltsyre. Herefter kunne jernstangen udtages og udskiftes med en ny af rustfrit stål.

Det har derfor været et stort tålmodighedsarbejde at udføre udskiftning af alt jern i statuen, uden at ødelægge skulpturens dele, og især uden at ødelægge den originale patina. Alle jernbolte og jerndele er under restaureringsarbejdet blevet udskiftet med nye af rustfrit stål. Der er fremstillet nye bronzebolte til ”mandehullet”, idet de gamle ikke kunne genanvendes, og lemmen er igen blevet monteret. De steder hvor det har været nødvendigt at bearbejde den originale overflade, er der blevet patineret, så det ikke ses, hvor der har været udført restaurering. Patinering foregår ved hjælp af kemiske stoffer. Disse stoffer forbinder sig kemisk med bronzen, og der dannes herved en farvet overflade magen til den, der er på statuen i forvejen.

På grund af de udfordringer, der er opstået undervejs i restaureringsprojektet, er arbejdet ikke helt færdigt endnu. Selvom skulpturen er meget tæt på at være færdigrestaureret, afventer genopstillingen, at vejret bliver lidt mere stabilt.

Genopstillingen vil blive udført en gang til foråret på den nyrenoverede granitsokkel, og ”Den tapre Landsoldat” vil blive fastmonteret til soklen, så han igen kan stå som byens varetegn i mange hundrede år.