Search form

Menu

Greetings fra prærien

Museerne i Fredericia har i et halvt år en udsending i USA. Vores studentermedhjælper, Marianne Frøsig Sørensen, er for tiden i praktik på Museum of Danish America i Elk Horn, Iowa. Under dette ophold vil Marianne sende breve hjem om sit ophold.

 

Når jeg kigger ud af mit vindue, her på museet i Elk Horn i Iowa, så forstår jeg til fulde, hvorfor danskerne som udvandrede, slog sig ned især i dette område. De rullende frodige grønne bakker, små bække og lunde med løvtræer. Det er som om man aldrig rigtig har forladt Danmark. Den følelse bliver forstærket, hvis jeg læner mig lidt ud af vinduet, for i det fjerne kan jeg skimte et meget velkendt syn, moderne vindmøller.

Jeg er her, i Elk Horn i Iowa fordi jeg ansøgte om et praktikophold på Museum of Danish America, som en ud af mange, og fik det. Mit navn er Marianne Frøsig Sørensen, og som historiestuderende med erfaringer inden for arkivarbejde er jeg blevet tildelt den meget omfangsrige opgave at oprette og katalogisere museets eget arkiv, der indeholder dokumenter omkring de danske immigranter og det samfund som opstod rundt omkring i USA, hvor danskerne slog sig ned. Elk Horn i Iowa var et af disse steder. Man mener, at de første danskere kom hertil så tidligt som i 1860’erne. Byens grundlæggelse daterer man til 1901.

Langs landevejen mod Elk Horn mødes man af skilte som dette.

Årsagerne til at forlade Danmark var mange. Man taler gerne om Push og Pull faktorer. Faktorer som skubber folk ud af landet, og faktorer som tiltrækker folk til et andet land.  Et par af ”push” faktorerne i den sidste del af 1800-tallet var en voksende arbejdsløshed, dårlige levevilkår. ”Pull” faktorer er løftet om billig jord og muligheden for at opnå et bedre liv i form af mere status og måske flere penge, end det man kom fra hjemme i Danmark. Med ”Homestead”-loven fra 1862 garanterede den amerikanske stat at alle mænd over 21 år kunne få 2800 hektar jord – gratis! Den amerikanske stat havde en interesse i at få opdyrket og befolket jorden hurtigst muligt, og løftet om gratis jord med muligheden for yderligere at tilkøbe jord meget billigt lokkede mange unge enlige mænd og etablerede familier til at indløse en enkeltbillet og krydse Atlanten.

Af alle de etniske grupperinger i USA var de danske immigranter forbløffende gode til at integrere sig i deres nye land. Danskerne var hurtigere til at lære at tale engelsk, søge statsborgerskab i USA samt at gifte sig med personer af anden etnisk herkomst end deres egen. Dette kan formentlig forklares med at antallet af danskere i det nye land var væsentlig mindre end andre, og at man derfor hurtigere blev tvunget til at søge uden for sin egen etniske gruppe. Danskerne mødte ikke megen modstand i det nye land, blandt andet fordi de var protestanter og i forvejen havde en vis forståelse for den demokratiske proces. Dette har formentlig også medvirket til at integrationen er forgået relativt glat.

I 1983 opstod ideen om et dansk museum i USA, og efter flere års diskussioner om placeringen påbegyndte man byggeriet af et museum i den lille by Elk Horn i Iowa i 1992. Grunden til at det tog så lang tid fra idé til byggeri var, at man først skulle rejse pengene. Man gik i bogstavelig forstand fra dør til dør hos efterkommerne af de danske immigranter og bad om penge til projektet. I modsætning til Danmark hvor en del museer støttes økonomisk fra statens side, så kan man ikke på samme måde få den støtte fra år til år i USA. Den dag i dag består en rigtig stor del af personalets arbejdsopgaver i at skaffe penge til museets generelle drift og særlige projekter i form af udstillinger eller en ny tilbygning.

Ønsket om at bevare tilknytningen til Danmark var, og er den dag i dag, et meget vigtigt element for indbyggerne i Elk Horn. Dette gav sig blandt andet udslag i at man i 1976 købte en gammel mølle i Nørre Snede i Jylland og fik den fragtet til Elk Horn, hvor den blev genopført og gjort til en turistattraktion og tilsyneladende et symbol på byens ”danskhed”. Men tag ikke fejl, som borger i Elk Horn er man ikke dansker. Man er dansk-amerikaner. Museet skiftede for eksempel navn i 2013 fra at hedde The Danish Immigrant Museum til Museum of Danish America. Det var et ønske om netop at favne det dansk-amerikanske. Hvis der flages med Dannebrog, er det amerikanske flag Stars and stripes lige ved siden af.  Dette kan muligvis forklares med den hurtige assimilation til det nye land, det nye sprog, den nye kultur som de danske immigranter var særligt gode til. Befolkningen i Elk Horn i Iowa har danske rødder, ja, men borgerne i dag er de amerikanske grene på det træ som de første danske immigranter plantede, da de bosatte sig i området med de bølgende grønne bakker. 

Af Marianne Frøsig Sørensen, studentermedhjælp