Search form

Menu

Næssekongen fra Trelde Næs

af Martin Mauritzen, studentermedhjælper

Går du i skovene omkring Trelde Næs, og kommer du ned til havet, er det sikkert, at du går i fodsporene på egnens mest berygtede person. Tilbage i middelalderen levede der efter sigende en sørøver og røverkonge ved navn grev Trolle. Om ham findes der mange sagn og myter.

Grev Trolle havde bygget en borg yderst på Trelde Næs, og herfra sejlede han ud for at røve rigdomme fra skibe langs landets kyster. Kongen havde gjort grev Trolle fredløs, da Trolle ikke ville følge kongens ret og love. Grev Trolle var brutal og kom ofte i kamp - det siges, at han gik alene i kamp mod fire mand og kom ud som sejrherre.

Grev Borre fra det nærtliggende slot, Egeskov ved Rands Fjord, var blevet træt af Trolles hærgen og besluttede derfor, at der måtte gøres noget. Juleaften sendte han besked efter de andre grever i området, så de sammen kunne ride af sted til nytår for at stoppe Trolle. Trolle, der var snu, havde dog hørt om, hvad de andre grever havde planlagt, og da ridderne kom til hans borg endte det i stedet med, at det var Trolle, der fangede dem. Grev Trolle holdt sine fanger indespærret på Næsseslottet, indtil deres familier kunne betale en dyr løsesum for dem. Løsesummen var så stor, at greven fra Nebbegård ved Rands Fjord blev kastet ud i fattigdom, og det eneste han efterlod til sin søn, Ebbe, var gæld og sin gamle hest.

Tiden gik og grev Borre, der selv var blevet sluppet fri, var nu blevet en gammel mand. Han turde ikke længere gøre noget ved grev Trolle, for han var for stærk. Grev Borre havde en datter, Skøn-Mette, som han ønskede gift, men det skulle være til en god mand. Derfor sendte han bud efter egnens riddere og grevesønner til brudeskue, hvor de skulle dyste mod hinanden for at finde ud af, hvem der skulle giftes med Mette.

Mange riddere kom, og en af dem var Ebbe, søn af greven fra Nebbegård. Desværre dukkede Olaf, der var søn af den grusomme grev Trolle, også op. Mens Ebbe, der jo nu var greve, var fattig og i gæld, var Olaf rig og klædt i flotte klæder, og opførte sig stolt og pralende. Ridderne skulle dyste i både ringridning og ridderdyst. På trods af at Ebbe kom ridende på sin fars gamle hest, klarede han det godt. Han vandt ringridning og slog flere riddere af hesten i ridderdysten. Til sidst var der kun Ebbe og Olaf tilbage. Ebbe var dygtig, men hans hest var blevet træt og kun derfor vandt Olaf dysten. Olaf fik som vinder prisen overrakt af Skøn-Mette. Til sidst skulle de unge mænd præsentere gaver til Mette. Olaf overdyngende Mette med dyre gaver, mens Ebbe kun kunne give Mette én ting: sit sværd. Mette kunne dog ikke vælge mellem Olaf og Ebbe, og hun besluttede derfor, at hun ville tænke over det i en måned. Der gik dog ikke ret lang tid, før hun havde truffet sit valg. En uge efter sendte hun en gave, en pragtfuld hest, til den hun ville have som husbond - Ebbe.

Da måneden var omme, samledes de unge riddere igen på Egeskov slot. Her viste Mette sin beslutning ved at kysse Ebbes sværd. Olaf blev vred over hendes valg og udfordrede med det samme Ebbe til tvekamp den næste dag. I mellemtiden blev forlovelsen fejret med en jagt, men under jagten forsvandt både Ebbe og Olaf. Folk troede, at de var reddet af sted for at kæmpe mod hinanden, og først dukkede Olaf alene op i salen. Han havde selvfølgelig det største jagtbytte med sig, men han havde ikke set Ebbe. Da Ebbe endelig kom tilbage, havde han kun en lille sæk med sig. Olaf hånede Ebbe over den lille fangst, og spurgte hvad der var i sækken. Ebbe kastede indholdet af sækken ned for fødderne af Olaf, og der for fødderne af sin søn, var grev Trolles afhuggede hoved.

Ebbe var reddet til Næsseslottet og havde kæmpet mod grev Trolle og vundet. Han fortalte, at nu havde han befriet sin egen og Mettes fader for Trolles gæld, og dagen efter skulle turen komme til Olaf. Olaf turde dog ikke kæmpe mod den mand, der havde vundet over den berygtede grev Trolle, og var derfor forsvundet den næste dag. Fra den dag var der fred på egnen. Ebbe og Skøn-Mette blev gift og levede lykkeligt sammen i mange år.