Search form

Menu

Åbning af nyt udstillingslokale om 6. juli-slaget

10/10/2020 - Kl. 12-16
Sted: 
Bymuseet
Gratis

Museerne i Fredericia indvier den 10. oktober et nyt udstillingslokale med fokus på 6. juli-slaget. Det er Nørremarksladen på Bymuseet, der over de seneste måned er blevet renoveret og ombygget, så museets gæster får mulighed for både at se, høre og opleve den fængende historie om slaget i 1849.

Den nye udstilling rummer både plancher, lydfortællinger, en selfievæg og et soldatertelt, hvor børn kan opleve livet som soldat anno 1849.

På åbningsdagen vil der være arrangeret aktiviteter rettet mod børn, så kom og få en god start på efterårsferien.

Nærmere oplysninger om udstillingsåbningen kommer senere - vi følger løbende med i myndighedernes sundhedsanbefalinger.

Udstillingen kan fremadrettet ses i museets åbningstid torsdag-søndag kl. 12-16. I skolernes efterårsferie er der dog åbent alle dage. Der er gratis adgang.