Search form

Menu

Foredrag: Kampen om de faldnes minde

24/02/2021 - Kl. 19.30
Sted: 
Trinitatis Sognegård
Gratis entré for medlemmer - Entré for ikke medlemmer: 50 kr. Der kan købes kaffe for 20 kr. Tilmelding kræves.

Foredrag ved historiker, dr. phil. Lars N. Henningsen.

Kampen om de faldnes minde.

Hvert sogn i Sønderjylland har sit mindesmærke over de faldne i Første Verdenskrig. Mindre kendt erdet, at der i en del sogne blev strid om mindesmærket. Danske sønderjyder så de faldne som ofre for en sag, der ikke var deres. Tysksindede så soldaterne som helte, faldet for det tyske fædreland. Det skabte strid. I 1930’erne og under Besættelsen benyttede det tyske mindretal mindestenene ved såkaldte ”Heldengedenktage” under hagekorset. De dansksindede svarede i 1936 med at oprette foreningen Dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere og gjorde 11.november til dansk mindedag. Foredraget fortæller med eksempler fra hele Sønderjylland og Sydslesvig om mindesmærkerne og de dramatiske stridigheder, som de blev centrum i.

Tilmelding senest 17. feb. til Museerne i Fredericia, tlf. 7210 6980 eller mail: museerne@fredericia.dk