Ordinær generalforsamling efter vedtægterne.

Efter generalforsamlingen afsløres årets Frederik/Frederikke.

Beretning fra museets virkeområder.

Christian Rasmussen, Museerne i Fredericia fortæller om Fredericia-arkitekten Jesper Jespersen.
Jesper Jespersen kom i starten af 1900-tallet til Fredericia, hvor han blev en succesfuld arkitekt. Siden gik han lidt i glemmebogen og forsvandt ud af historien. Vi ser både på hans arbejde og på manden bagved.

Arrangeret af Fredericia Museums Venner.

Vi kører mod Fåborg, hvor det primære mål er kunstmuseet. Undervejs serveres kaffe/te og rundstykker.

Efter museumsbesøget er der lidt tid i Fåborg, inden turen fortsætter til Skovlyst i Svanninge Bakker, hvor der er frokostbuffet kl. 12.30.

Kl. 14.00 fortsætter vi til Valdemar Slot på Tåsinge, hvor der vil være mulighed for at besigtige slottet på egen hånd.

Vi drikker kaffe, inden turen går hjemad og forventer at være retur ved Fredericia Banegård kl. 18.00.

Arrangeret af Fredericia Museums Venner.

Sejladsen foregår langs kysten, både på Jyllands- og Fynssiden, hvor Søren Jakobsen fortæller om de historiske steder, vi passerer undervejs.

Der vil være kørsel fra Banegården i private biler til havnen i Middelfart, hvorfra vi sejler kl. 19.00.

Der serveres en øl/vand og en sandwich om bord.

Maks. 40 deltagere. Tilmelding efter ”Først til mølle”-princippet.

Foredrag ved arkæologer fra VejleMuseerne. Arrangeret af Fredericia Museums Venner.

Arkæologer fortæller om VejleMuseernes udgravninger i Fredericia-området i det forgangne år. Samtidig fortælles om nogle af de detektorfund som er indleveret til museet. Desuden beskrives et forskningsprojekt om vikingetiden i Elbo Herred, der tager udgangspunkt i den befæstede kongsgård, som er udgravet ved Erritsø.

Foredrag ved Mikael Nielsen, kulturarvsvejleder, Museerne i Fredericia. Arrangeret af Fredericia Museums Venner.

Der indledes med en levnedsbeskrivelse af grundlæggeren Ernst Axel Christoffer von Voss samt en beskrivelse af karréen i Fredericia, hvor han startede sin fabrik. Foredraget omhandler videre fabrikkens historie i overordnede træk fra dens opstart i 1878 og frem til Electrolux’ lukning med udgangen af 2007. Der gives en beskrivelse af bygningsmassens udvikling, som bl.a. afspejler karréens snærende fysiske rammer.

Foredrag ved stud.mag. Marianne Frøsig Sørensen, Museerne i Fredericia. Arrangeret af Fredericia Museums Venner.

Efter et 6 måneder langt praktikophold på et ”dansk” museum i Elk Horn, Iowa vil Marianne berette om baggrunden for oprettelsen af et museum, som hylder de danske immigranter og deres historie, samt fortælle lidt om hverdagen på museet i USA.

Elk Horn og nabobyen Kimballton har en meget høj koncentration af amerikanere med danske rødder. Museet i Elk Horn fortæller historien om udlængsel og dansk virketrang i ”Guds eget land”.

Foredrag ved Lars Froberg Mortensen, museumsleder hos Museerne i Fredericia. Arrangeret af Fredericia Museums Venner.

På 50-60 meter vand, cirka 60-70 sømil ude i Vesterhavet, ligger i dag 25 krigsskibsvrag fra den Kejserlige tyske Højsøflåde og den engelske Grand Fleet.

Vragene er alle fra 1. Verdenskrig. De blev sænket under historiens største søslag - Jyllandsslaget, der fandt sted den 31. maj 1916.

Jyllandsslaget var kulminationen i den maritime duel mellem Storbritannien og det tyske kejserdømme. Der diskuteres stadig, hvem der vandt!

Kom til voldvandring Store Bededagsaften torsdag den 11. maj.

Voldvandring på Store Bededagsaften stammer egentlig fra 1700-tallets København, hvor borgerne vandrede på volden Store Bededagsaften for at gå foråret i møde og vise nye klæder frem. I Fredericia lever traditionen stadig, og i år er det 16. gang, at borgerne kan komme på Store Bededagsvandring, der altid finder sted torsdag aften dagen før selve Store Bededag.

Da meddelelsen om de tyske troppers kapitulation kom den 4. maj om aftenen brød jubelen ud – også i Fredericia. Fem mørke år var endelig slut.

Med udgangspunkt den digitale udstilling "Far, hvad er fred?" inviterer Museerne i Fredericia på en byvandring til udvalgte steder og fortæller om hændelser under Besættelsen og ved Befrielsen.