Search form

Menu

Arkivernes Dag

11/11/2023 - kl. 10-14
Sted: 
Lokalhistorik Arkiv, Øster Voldgade 18k, stuen
Gratis

Fredericia fejrer Arkivernes Dag

Kom til åbent hus på Lokalhistorisk Arkiv og dyk ned i historien - herunder kommandant Lundnings breve, der for første og eneste gang udstilles i Fredericia.

Over hele Danmark er der lørdag den 11. november Arkivernes Dag, hvor de lokalhistoriske arkiver holder ekstraordinært åbent hus. Her kan alle stikke næsen indenfor og snuse til atmosfæren på arkivet og de muligheder, der findes for at dyrke lokalhistorien og slægtshistorien.

I lighed med de senere år deltager Trekantområdets Slægtshistoriske Forening, Militærhistorisk Forening og Lokalhistorisk Forlag i Arkivernes Dag på Fredericias eget lokalhistoriske arkiv, som har åbent fra kl. 10-14.

Gå på opdagelse
Er du nysgerrig på din slægt står medlemmer af Slægtshistorisk Forening klar med hjælp til at komme i gang med slægtsforskning.

Medlemmer af Militærhistorisk Forening er med på dagen, hvor de udstiller genstande fra deres private samlinger.

Man kan også gøre et bogkup på dagen. Lokalhistorisk Forlag sælger nemlig en del af deres udgivelser til favørpris.

I ”biografcafeen” på arkivet vil der blive vist gamle Fredericiafilm.

Lokalhistorisk Arkiv åbent hus lørdag den 11. november 2023 fra kl. 10 til kl. 14, hvor der vil være mulighed for at få vejledning i brugen af arkivets samlinger og materialer. Adressen er Øster Voldgade 18, opgang K, stuen på Kulturkasernen.

Kommandantens efterladte breve
Lokalhistorisk Arkiv har fået overdraget en vaskeægte familieskat – nemlig Fredericias kommandant Lundings efterladte dokumenter. Samlingen rummer blandt andet en lang række breve skrevet til og fra Lunding i perioden 1815-1871 – herunder Lundings brev til hustruen Jutta før og efter Slaget ved Fredericia 6. juli 1849 og tilbagetrækningen fra fæstningen i 1864. Disse enestående historiske vidnesbyrd er overdraget til arkivet af kommandantens tip-oldebarn Ib Lunding.

Samlingen giver et unikt indblik i Lundings tankegang og afdækker også hans nære forhold til hustruen, som havde stor betydning for kommandantens følelsesliv. Dokumenterne, som omhandler Fredericia, er scannet og vil fremover kunne tilgås digitalt.

Hele samlingen sendes snarest til Rigsarkivet, da den har nationalhistorisk betydning. Inden da har man lørdag den 11/11 en enestående og enkeltstående mulighed for se breve mm. udstillet på Lokalhistorisk Arkiv.