Search form

Menu

LUNDINGS EFTERLADTE BREVE - Foredrag ved arkivar Lisbeth Aagaard Lykke, Fredericia.

08/10/2024 - Kl. 19.30
Sted: 
Lokalhistorisk Arkiv, Øster Voldgade 18K, 7000 Fredericia.
Gratis entré for medlemmer + 20 kr. for kaffe. Entré for ikke-medlemmer: 50 kr. + 20 kr. for kaffe.

”Det var et bittert Bæger at tømme…”.

Arkivar ved Museum Fredericia, Lisbeth Aagaard Lykke, fortæller om fæstningskommandant Niels Christian Lundings rolle i Fredericia under den anden slesvigske krig i 1864.

Niels Christian Lunding var kommandant for Fredericia Fæstning under de to slesvigske krige. Han huskes mest for sin succes under den første slesvigske krig (1848-1851), hvor istandsættelsen af fæstningen lykkedes på trods af næsten umulige odds.

Under den anden slesvigske krig blev han på ny pålagt opgaven med at klargøre fæstningen til forsvar. Han ankom til fæstningen i december 1863, og han forlod fæstningen igen efter ordre fra Krigsministeriet om at opgive forsvaret af fæstningen i april 1864.

Gennem undersøgelser af fæstningskommandantens rapporter til Krigsministeriet og breve skrevet til og fra Lunding, hvor især hustruen Jutta er modtager, fås et indblik i Lundings tankegang og holdninger til det officielle Danmarks håndtering af nederlaget til Preussen i 1864.