Search form

Menu

Udflugt til marskområdet og Vadehavet

13/09/2023 - Kl. 9-17
Sted: 
Mødested: Busholdepladsen ved Fredericia Banegård, Jernbanegade
350 kr. Husk tilmelding.

Udflugt arrangeret af Fredericia Museums Venner

Langs Vadehavets kyst fra Ho Bugt i nord til Husum i syd står en god halv snes stormflodssøjler, der markerer vandstanden ved de største stormfloder. Årstallet 1634 går igen på de fleste søjler, og ringen med dette årstal sidder typisk øverst. I Ribe Domkirke er vandets højde for denne stormflod markeret på en søjle 1,7 meter over gulvet.

Først med etablering af de store havdiger i 1910-20 kunne man leve mere trygt i disse egne. De største storme har sendt flere sogne i havet og formet kystlinjen, som vi kender den i dag.

Ballum Sogn består af ni små landsbyer, der alle har Ballum som en del af deres navn. Klægager, der ligger i sognets nordlige ende, blev i 2017 kåret til Danmarks flotteste bondegård. Ned langs kysten ligger der beskedne huse, der har været beboet af søfolk eller fiskere, og sydøst for Ballum sogn ligger herregården Trøjborg, landsdelens smukkeste ruin. I Randerup levede salmedigteren H. A. Brorson en del af sit liv, og få kilometer længere mod nord ligger Mjolden og Forballum, hvor Kristen Kold første gang afprøvede sine pædagogiske tanker.

Frokost spises på Ballum Slusekro. Forventet hjemkomst ca. kl. 17.00.

Pris: 350 kr. pr. person, som dækker bus, entréer og forplejning.

Bindende tilmelding (max 40 deltagere!) senest d. 26. august 2023 til:
Per Skovsen på mail: skovsen@fnk.dk eller tlf. 6150 0434

Tilmelding er først gældende, når betaling er indgået på bankkonto 1551 0985228 (Danske Bank) eller mobilepay 26 97 11. Husk navn på indbetaler!
 

(Topbillede: Holger Slaghuis CC BY-NC-ND 2.0)