Search form

Menu

Træ, døre og bindingsværk

af Poul Riisager Pedersen, forvalter ved Museerne i Fredericia

Når foråret nærmer sig, er det et væld af forskellige gøremål både på et museum og ved almindelige huse. Museerne i Fredericia har rigtig mange bygninger, døre, vinduer og andre mindre trægenstande, der løbende skal vedligeholdes. I den forbindelse er det vigtigt, at vedligeholdelsen ikke skader mere end den gavner. Her vil vi derfor fortælle om et af de midler, som vi bruger i forbindelse med vedligeholdelsen, nemlig linoliemaling. Der er forskellige slags produkter og forskellige ting, som man skal være opmærksom på. Dette vil museumsforvalter Poul Riisager Pedersen berette om.

Træværket på Bymuseets gamle das har brug for plejende behandling for at modstå vind og vejr.

Jævnligt støder man i diverse medier på artikler om, eller annoncer for, linolie og linoliemaling. Den fornyede interesse for de gamle maleteknikker fik sin spæde start i 1975 med udgivelsen af bogen Landhuset, som var den første egentlige restaureringshåndbog på dansk.

Op gennem firserne bredte interessen sig for produkterne, dels ud fra bevaringsmæssige hensyn, dels båret frem af den ligeledes udbredte interesse for økologi og renere miljø. Tilliden blev yderligere styrket af, at linolie var malerfagets vigtigste bindemiddel fra 1600-tallet til omkring 1950, og havde givet de behandlede emner lang levetid. Der opstod efterhånden et større antal aktører på markedet, som med vekslende grad af idealisme kastede sig over fremstilling af linoliemaling; desværre, for manges vedkommende, uden den fornødne indsigt.

Linolieeventyret har derfor ikke været uproblematisk, hverken for brugere, som på grund af mislykket resultat fik påført ekstra ulejlighed og udgifter, eller for rådgivere, hvis troværdighed her blev sat på spil.

SKIMMEL

Et af problemerne har vist sig at være overfladeskimmel, hvoraf gruppen der forårsager blåsplint, er den mest betydningsfulde for træ.

Svampesporerne kan være luftbårne, ske via savværker eller opbevaringssteder.

Svampenes frugtlegemer gennemborer malingsfilmen, og giver overfladen et ”beskidt” udseende.

Hvis malet træ optager vand gennem revner i filmen eller ved sammenføjninger, opstår der gode betingelser for svampeangreb. Tillige kan sporerne vokse ind i midler baseret på linolie.

Da malingsfilmen som nævnt bliver gennembrudt, vil der være mulighed for yderligere opfugtning samt adgang for decideret trænedbrydende svampe, så på længere sigt er problemet ikke blot af kosmetisk art.

De udbredte angreb af skimmelsvamp skyldes sandsynligvis at man, for at være tro mod de gamle teknikker, ukritisk har kopieret de gamle recepter, uden at tage højde for, at mange af de pigmenter og tilsætningsstoffer, der blev anvendt i fortiden, og som var effektive fungicider, i dag enten ikke fås i handelen, eller er blevet forbudt i takt med skrappere miljøkrav.

 

MILJØVENLIG PRODUKTHÅNDTERING

I dag er der stadig tilladte fungicider (svampebekæmpelsesmidler), men selvom de er tilladte, er de stadig giftige, så her er lige et par ”miljøråd”: Der dækkes godt af under arbejdet, så olie og maling ikke havner på jorden. Efter endt brug tørres penslen af i en klud, som derefter, på grund af risikoen for selvantændelse, ryger ned i en lukket metalspand. Derefter renses den i terpentin, som hældes tilbage på en ”genbrugsdunk”. Pigmenterne bundfælder og terpentinen kan genanvendes. Både klude og terpentin bortskaffes ved passende lejlighed som miljøfarligt affald.

KVALITET

En god linoliemaling består af fernis og pigmenter af høj kvalitet og lysægthed. Derudover skal farven være omhyggeligt revet på en såkaldt trevalse.

Vore dages problemer med at tilpasse gammel teknik til moderne tider, er beskrevet af civ.ing. Berit Lindegaard i bladet Viden om træ 4/2001. Berit Lindegaard har skrevet speciale om linolie og påpeger i artiklen vigtigheden af at være omhyggelig med produktudviklingen, og anbefaler i øvrigt at lade linoliemalinger teste i forhold til den europæiske prøvningsstandard EN927. Her testes for glanstab, farveændring, blæredannelse, afsmitning, afskalning, overfladeskimmel og vedhæftning. Testen foretages eksempelvis på Teknologisk Institut, og koster omkring 10.000 kr.

Ud fra egne erfaringer vil mit råd være: Lad være med at stole blindt på producenternes anprisninger. I stedet bør man prøve at undersøge, hvor malingen har været anvendt, så man kan bese resultatet, og om muligt at få en snak med de mennesker, der har anvendt den, for at høre om deres erfaringer. Man kan også efterspørge erfaringer i bekendtskabskredsen, gå på nettet efter kundeanmeldelser, spørge på det lokale museum, eller se efter, om malingen har bestået ovennævnte test.

På den måde skulle der være gode chancer for at undgå skuffende oplevelser.

 

Dette er marts måneds historie. Siden 1. februar er der kommet følgende nye sider her på Museerne i Fredericias hjemmeside:

Billeder af personalet

Tilbud til Åben Skole

Ærkeenglen Gabriel