Search form

Menu

Fredericia på prærien

Museerne i Fredericia har i et halvt år en udsending i USA. Vores studentermedhjælper, Marianne Frøsig Sørensen, er for tiden i praktik på Museum of Danish America i Elk Horn, Iowa. Under dette ophold vil Marianne sende breve hjem om sine oplevelser.

I den første måned af mit ophold her bestod min opgave i at hjælpe med at flytte over halvdelen af museets store samling fra flere rum rundt omkring på museet, hvor de havde været opbevaret midlertidigt. De skulle ind i to store, helt nye og topmoderne magasiner. Bygningen, som også indeholder fire kontorer og et par andre mindre lokaler, hedder direkte oversat ”Centret for Samlingerne”, og det blev opført i 2013-2014. I september var processen kommet så langt, at vi kunne gå i gang med at gøre rent i det nye magasin.

Museumsgenstande er lidt mere anderledes at flytte rundt med og opbevare, end når man som privatperson har en gammel kommode stående på et værelse oppe i sommerhuset. En museumsgenstand skal bevares for eftertiden, og det forpligter museet sig til, når man tager genstanden ind i museets samling. På denne måde er det ikke mere anderledes end et museum hjemme i Danmark.

Her på museet i Elk Horn foregår beskyttelsen af museumsgenstande blandt andet ved, at man er iført gummihandsker, når man håndterer eller er i berøring med en museumsgenstand. Selve opbevaringen af genstandene foregår i magasiner, hvor der er konstant kontrol med temperaturen og luftfugtigheden. Lamperne, både på magasinerne og i udstillingen, er udstyret med særlige UV-filtre for at beskytte genstandene mod skadelige stråler. Der er ligeledes ingen vinduer i disse magasiner, da lyset fra disse på langt sigt også skader genstandene. Vinduerne i udstillingen er derfor også beklædt med UV-filter-film.

Rengøringen af magasinerne kan heller ikke forgå, som man ville gøre det i et privat hjem. Skrappe rengøringsmidler med forskellige kemikalier kan efterlade dampe i lokalet, som vil påvirke genstandene, når de bliver flyttet ind i magasinet. I stedet blev der brugt rengøringsmidler uden skadelige kemikalier, og helst helt naturlige. Det vil sige, at vi i de fleste tilfælde benyttede demineraliseret vand, køkkenrulle og godt gammeldags knofedt som vore eneste våben imod byggestøv og andet snavs. Alt blev gjort rent, både hylder, vægge, gulv, rør, sprinkleranlæg m.m.

Efter rengøringen kunne vi gå i krig med de i alt 275 hylder i reolerne på de to magasiner. Her blev der lagt hyldepapir, som er et cirka tre millimeter tykt stykke skum-lignende plastik. Det er syrefrit, og det er fremstillet af materialer, som ikke afgiver nogen form for skadelige dampe eller andet, der kan skade genstandene. Dette gøres for at beskytte genstanden imod trykskader fra metalhylderne.

Efter dette kunne vi gå i gang med at flytte genstandene. Dette foregik også lidt anderledes end ved en almindelig flytning. Alle genstandene har et ID-nummer som gør, at man kan finde dem i en database, hvor deres placering også er anført. Det vil sige, at når vi havde flyttet en sofa, så var det meget vigtigt, at sofaens ID-nummer blev anført korrekt på den liste over genstande, som blev flyttet til en bestemt reol på magasinet. På halvanden måned blev lidt over 3100 genstande flyttet, og hver enkelte genstand fik opdateret deres placering i den database, som museet benytter. 

I forbindelse med dette arbejde, kom jeg i nærkontakt med nogle genstande, hvor jeg tænkte ”Næh, det virker da bekendt det der, har jeg ikke set det før??” En af disse genstande var et sofabord med kakler, som var udsmykket med håndmalede motiver fra Danmark, blandet andet Lillebæltsbroen og Den Tapre Landsoldat. Jeg slog bordets ID-nummer op i databasen og erfarede, at kaklerne i bordet var blevet bragt med fra Danmark i 1940’erne af et ægtepar, der drog til USA, hvor de slog sig ned i Cedar Falls i Iowa. Senere fik de at konstrueret et egetræsbord, hvor kaklerne blev indlagt i bordpladen. Da parret nåede pensionsalderen og derfor ønskede at vende tilbage til Danmark, blev bordet solgt til et familiemedlem, som nogle år senere altså donerede bordet til det dansk-amerikanske museum i Elk Horn.

En anden interessant, men måske knap så åbenlys Fredericia-genstand, er et kaffeservice i fire dele i pletsølv.  Sættet havde en meget karakteristisk svajknækket form, som jeg straks genkendte som værende fra Cohr Sølv. Og ganske rigtigt - da jeg fik vendt kanden på hovedet, kunne jeg se stemplerne ”COHR” og derpå ”ATLA” samt et serienummer. Et hurtigt opslag i databasen viste, at kaffesættet har tilhørt en dame fra Allinge på Bornholm, som fik sættet i 25-års jubilæumsgave af Allinge skole, hvor hun havde været lærer i alle årene. Den bornholmske kvinde sendte sættet til et ægtepar i Oshkosh i Wisconsin, USA, som var danske slægtninge. Ægteparret brugte sølvsættet af og til, men ellers stod det til pynt i et skab med glaslåger. Da den sidste tilbageværende del af ægteparret flyttede på et plejehjem i år 2000 donerede ægteparrets børn kaffesættet til museet her i Elk Horn.

Museet har en utrolig stor og komplet samling af juleplatter, både fra Bing & Grøndahl og fra Royal Copenhagen. B&G begyndte at producere juleplatter i 1895 og på juleplatten fra 1949 ses Fredericias vel nok mest berømte indbygger: Den Tapre Landsoldat. Juleplatterne var et skattet eje for mange af de danske immigranter samt de efterfølgende generationer, og museet har således to komplette samlinger fra begge producenter Den ene af samlingerne er hængt op, og hvert år bliver en ny tilføjet til serien.

af Marianne Frøsig Sørensen, studentermedhjælper