Search form

Menu

Julehistorier og juleeventyr

Mange af de traditioner, vi i dag forbinder med den danske jul, stammer fra 1800-tallet, hvor de blev udbredt. Det gælder for eksempel julemad som gås og risengrød kogt på mælk, indpakkede julegaver, juletræet, julemanden osv. Julen, som vi kender den i dag, hører sammen med billedbogen. Ved midten af 1800-tallet var det blevet teknisk muligt, at masseproducere billeder i bøger. Bøgerne med billeder fik en central rolle i formidlingen af juletraditioner. Bogen ”Peters Jul” blev en af de vigtigste. Den udkom første gang i 1866 og skildrer juleritualer i et københavnsk borgerhjem i midten af 1800-tallet. Den var skrevet af den unge teologistuderende Johan Krohn, der ville lave en pædagogisk anlagt læsebog for børn, om et emne alle kendte til - julen. Billederne til bogen blev lavet af forfatterens bror, Pietro Krohn.

Der kom dog mange andre julebøger. H.C. Andersen skrev i 1845 eventyret ”Grantræet”, som handler om et træ, der står i skoven og længes efter at blive til noget stort. En dag bliver det hentet til byen og pyntet som juletræ. Det bliver træets lykkeligste aften, men efter jul kasseres det og ender som brænde. En anden kendt julehistorie fra 1800-tallet er ”Ved Nytårstid i Nøddebo Præstegård”. Den udkom i 1862 og skildrer tre københavnske studerendes jul på landet hos pastor Blicher. Historien blev især kendt, efter at den i slutningen af 1800-tallet blev omskrevet til et teaterstykke med titlen ”Jul i Nøddebo Præstegård”. 

Julehilsen fra prærien

Museerne i Fredericia har i et halvt år en udsending i USA. Vores studentermedhjælper, Marianne Frøsig Sørensen, er for tiden i praktik på Museum of Danish America i Elk Horn, Iowa. Under dette ophold vil Marianne sende breve hjem om sine oplevelser.

Julen nærmer sig med hastige skridt - også her på prærien.

Inden vi rigtig kunne komme i gang med at jule, var der lige en anden helligdag som skulle overstås først. Thanksgiving er, sammen med julen, den absolut største og vigtigste helligdag i USA. Dagen falder altid på den fjerde torsdag i november måned. Man mødes med familie og venner og for de fleste familier er den traditionelle spise en stor kalkun. Thanksgiving-dagen blev vedtaget af præsident Abraham Lincoln i midten af 1800-tallet. Mange historikere mener, at Lincolns motiv for dette var et forsøg på at forene et splittet land, da USA var på vej ud i en borgerkrig. Forsøget mislykkedes, men Thanksgiving blev til en helligdag og national fridag. Thanksgiving trækker efter sigende tråde helt tilbage til 1621, hvor de første engelske immigranter holdt en stor fest i efteråret for at fejre, at de havde fået høsten i hus og derfor ville sige tak til Gud og hinanden. Dagen har således bånd til det religiøse, men de er meget løse. Amerikanske historikere diskuterer jævnligt, hvorvidt det religiøse islæt nu også var et hovedtema ved taksigelsesfesten i 1621, og om det nu også var kalkun, man spiste dengang. I vore dag handler dagen mest af alt om at mødes med familie og venner, spise god mad og bare hygge sig. Det sidste ord, hygge, kender man ikke rigtig til herovre i USA, og oversættelse af ordets betydning er mildest talt umuligt, men efter at have oplevet en rigtig amerikansk Thanksgiving, vil jeg påstå, at et af formålene med lige netop den helligdag er at hygge sig med dem, man holder af.

Med Thanksgiving vel overstået kunne juleforberedelserne påbegyndes. Julen skydes for alvor i gang med byens store julefest, som er weekenden lige efter Thanksgiving. I år var det fredag den 28. november og lørdag den 29. november, hvor der var byfest. I anledning af julefesten var der gratis adgang på museet hvor der var julestue med julehjerteflet og andet papirklip samt forskellige børneaktiviteter. At flette julehjerter og julestjerner er lidt af et tilløbsstykke, som mange besøgende prøvede kræfter med. En af de frivillige på museet er særligt dygtig til papirklip og står egenhændigt for produktionen til museets store juletræ.

I Elk Horn bliver papirklip forbundet med H.C. Andersen, og det er med ham som forbillede, at der klippes og klistres. Som akkompagnement til fletteriet spiller en af museets inspektører julesange på Victor Borges gamle klaver. Klaveret er et, som museet har fået doneret til brug og ikke kun som udstillingsgenstand. Det stod i entertainerens hjem her i USA og indgår som et af hovedelementerne i museets permanente Victor Borge-udstilling. Tonerne af traditionelle danske julesange og klassiske amerikanske kan høres overalt på museet og julehyggen forplanter sig så småt til både de besøgende og personalet.

Julefesten er en hyggelig begivenhed.  Alle byens små butikker og restauranter har åbent og serverer julespecialiteter. Forsamlingshuset er forvandlet til en lille indendørs markedsplads, hvor lokale kunstnere og kunsthåndværkere kan sælge ud af årets produktion af håndlavede sengetæpper og meget andet.   Kulminationen på det hele er en julekoncert i kirken, som afsluttes med en juletræsfest. Der er naturligvis pyntet op efter alle kunstens regler, og et af hovedelementerne er et juletræ, behørigt dekoreret med dannebrogsflag. Efter koncerten, hvor byens børn udgør størstedelen af de optrædende, mødes man i kælderen under kirken til kaffe og juletræsfest. Der danses om juletræet, mens man på bedste vis synger julesange. Nogle af sangene er danske, men med engelsk tekst til. Et eksempel er ”Et barn er født i Bethlehem”, som på engelsk bliver til ” A babe is born in Bethlehem”. Julefesten er kort sagt lidt af et tilløbsstykke her i Elk Horn, og byen sætter alle sejl til. Som borgmesteren Stan Jens så smukt siger, så er det med at holde fast i de ting, som kan få en lille by midt ude på prærien til at stikke lidt ud af mængden og derved tiltrække turisterne.

Hvis man har fulgt med i de to dokumentarer på DR om Elk Horn og i James og Adam Prices jule-visit, så er det nok ikke gået ubemærket hen, at man nyder æbleskiver her i Elk Horn, samt at æbleskiverne nydes med medisterpølse til, hvilket vel næppe er normalt i Danmark. Den ene af byens morgenmadsrestauranter serverer denne kombination året rundt. Indbyggerne i Elk Horn er noget forundret over, at det er relativt få, der stadig laver æbleskiver fra bunden hjemme i Danmark, og at det stort set kun er til jul, at man spiser denne lækre delikatesse. Æbleskiver er egentlig ikke noget, som har en særlig tilknytning til juletiden i Elk Horn og nabobyen Kimballton. De fleste indbyggere i de to ”danske” byer ejer mindst én æbleskivepande, og de bruges flittigt, men det er bestemt ikke kun omkring jul. Æbleskiverne er således et tilløbsstykke ved den årlige Tivolifest, som holdes i maj måned hvert år. Her serveres den på ”traditionel” vis drysset med flormelis med medister pølse og lidt varm sirup til. Traditionen er ikke just dansk, men den er i hvert fald dansk-amerikansk.

Sneen daler i store flager uden for mit vindue og klæder præriens bløde bakker i juleklæder. Selvom man er langt væk fra Danmark, familie og venner, så er det umuligt ikke at komme i julestemning med sådan en udsigt. Jeg vil gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Af Marianne Frøsig Sørensen, studentermedhjælper