Search form

Menu

Martine Christoffersen

Elise Martine Kirstine Christoffersen f. Jørgensen er kendt for at være det første kvindelige byrådsmedlem som blev valgt i Fredericia. Martine blev født i 1859 i Svendborg og var datter af modelsnedker og købmand Jørgensen. I 1881 blev hun gift med vinhandler Hans Martin Christoffersen fra Fredericia. Efterfølgende flyttede hun til sin mands hjemby, hvor de slog sig ned i Vendersgade 17 (Den nuværende nr. 15). Her grundlagde Hans Martin Christoffersen sin forretning "Christoffersen Vin-Import". Forretningen voksede støt inden for den næste årrække, og for at sikre udviklingsmuligheder købte familien i 1898 Prinsessegade 39.

I 1882 fik parret deres første søn, Hans Andreas, og året efter nedkom Martine med deres anden søn, Henry. Ud over at være dygtig i forretningslivet var familien også præget af stor åbenhed over for kultur og inspiration, især fra udlandet som også ses gennem børnenes grundige uddannelse både i og uden for Danmark.

Familieidyllen blev dog ødelagt i 1906, da Martin Christoffersen omkom i en vådeskudsulykke under en jagt i Skåne. Martine overtog herefter ledelsen af virksomheden og blev støttet af sin ældste søn Andreas, der havde uddannet sig inden for vinhandel og vinkemi. Forretningen skiftede efter mandens død navn til "Martin Christoffersens Enke Vin-Import".

”Et gammelt Ord siger, at én Svale gør ingen Sommer, men jeg tror nu alligevel ikke, at den ene Kvinde her i Byraadet vil skuffe.” – Carl Lund Scharling, borgmester i Fredericia 1884-1912

I 1909 var det for første gang tilladt for kvinder at stille op til kommunalvalg, og Martine valgte at lade sig opstille til Byrådet i Fredericia, som repræsentant for de borgerlige kvinder i DKV (Den Kommunale Vælgerforening). I forvejen var hun medlem af Dansk Kvindesamfund, hvor hun især var ivrigt engageret i kvindesagen. Procentmæssigt opnåede Martine det tredjehøjeste stemmeantal ud af i alt 15 medlemmer, og hun blev som den eneste kvinde valgt ind i byrådet. En af hendes mærkesager var blandt andet tilsynet med plejehjemmene og de ældre. Ved siden af sin plads i Byrådet fik hun plads i flere udvalg, heriblandt i udvalget som beskæftigede sig med tilsyn af plejebørn, i sygehusudvalget, i legatudvalget og blev desuden formand for Bestyrelsen af Kommunens Friboliger.

Martine var på mange måder en atypisk repræsentant i Byrådet, da de øvrige kvinder som blev valgt til de danske byråd i 1909 ofte var lærere. Hun var selv en selvstændig erhvervskvinde, og det at hun var enke gjorde yderligere, at hun blev betragtet som ligeværdig med mændene.

I tiden omkring 1911-1912 begyndte Martines helbred at svækkes, og hun måtte i en periode tilsidesætte sit politiske arbejde. Den 15. december 1912 døde hun af hjertestop kun kort tid efter at være vent tilbage til politik. Budskabet om hendes død blev modtaget med dyb beklagelse og sorg i alle Fredericias aviser, som mindedes hendes sejre, politisk såvel som erhvervsmæssigt.

Efter hendes død overtog sønnen Andreas vinhandlen, mens hendes plads i Byrådet året efter blev udfyldt af Marie Christensen.