
Cykelquiz: Byens generelle historie
Aldersgruppe
8.-9. klasse.
Sted og varighed
Mødested: Vesterdalsvej ved indgangen til Assistens Kirkegård.
1,5 time. Hele året. En klasse ad gangen.
Dokumenter
Quiz til efterbehandling
Fag
Historie.
Mål
At eleverne:
- Opnår kendskab til Fredericias historie fra grundlæggelsen i 1650 og til i dag. 
- Opnår kendskab til kanonpunkterne Christian den 4., Statskuppet 1660, Junigrundloven 1849, Stormen på Dybbøl 1864, Genforeningen, Augustoprør og jødeaktion 1943, Berlinmurens fald*. 
- Træner at bruge deres historiske viden til at gennemskue sammenhænge. 
- Træner at bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse. 
*Alle kanonpunkter er ikke en direkte del af ruten, men kan berøres i efterbehandlingen.
Baggrund
Fredericia blev grundlagt som fæstning i 1650, men forandrede sig fra midten af 1800-tallet til industriby. I dag er en stor del af byens identit kultur, teater, historie og turisme. Byens historie afspejler på mange områder også Danmarkshistorien.

Program
- Vi mødes ved Assistens Kirkegård og kører herefter til steder, som belyser byens generelle historie. 
- På ruten får eleverne i små grupper quizspørgsmål, hvor de sammen skal prøve at slutte sig til svarene. 
- Museumsformidleren fortæller om byens udvikling med både lokale og nationale nedslag. 
- Stop undervejs: Frihedskæmpergrave og katolske grave på kirkegården - Frederik den III's Plads - Foran volden ved Dronningens Bastion - De Reformertes Obelisk/Nørreport - Byggeforeningshuse i Nørre Voldgade - Genforeningsmindet/Bülows Kaserne - Krudttårnet - Depotgården - Gammel Havn - Den gamle banegård. 
Praktiske oplysninger
Husk: Praktisk fodtøj og påklædning efter vejret. Alle elever skal medbringe cykel og cykelhjelm.
Jeres forberedelse
- Eleverne skal inddeles i grupper af 4 til brug ved quizspørgsmål. 
- Gennemgå programmet med eleverne. 
Efter besøget
Efter turen kan eleverne sætte begivenhederne i kronologisk rækkefølge på elevarket og derefter lave en tidslinje i Tiki-toki på Skoletube.