I 1920 blev Sønderjylland en del af Danmark og de dansksindede sønderjyder genforenet med resten af landet. Det skete efter Tysklands nederlag i Første Verdenskrig i 1918, hvor sejrherrerne besluttede, at befolkningerne i de områder, som Tyskland havde erobret gennem det seneste halve århundrede, selv skulle have mulighed for at bestemme deres nationale tilhørsforhold. For danskernes vedkommende drejede dette område sig om Slesvig, dvs. hele det område syd for grænsen ved Kongeåen, som Danmark tabte i 1864.
Denne markante historiske begivenhed satte sig også spor i Fredericia selvom den daværende grænsedragning lå et stykke herfra. Nogle fredericianere blev direkte berørt af Genforeningen, hvis de var født i Slesvig. Det gav dem nemlig lov til at deltage i afstemningerne den 10. februar og den 14. marts 1920. Andre blev indirekte berørt af Genforeningen på grund af Fredericias centrale placering på jernbanenettet. Den gav travlhed på banegården og i banegårdsrestauranten i dagene op til afstemningerne, hvor de mange stemmeberettigede bosat i hele Kongeriget skulle rejse til afstemningszonerne. I de lokale aviser ses notitser med nyheder om særtog til Sønderjylland udover de ordinære togtider, ligesom soldater, der skulle sørge for ro i afstemningszonerne, indtil Genforeningen trådte i kraft, blev transporteret gennem Fredericia.
I aviserne fra dengang kan man se, at fredericianerne nysgerrigt fulgte nyhederne fra afstemningerne, og glæden var stor ved den markante overvægt af danske stemmer optalt efter afstemningen den 10. februar 1920. Fredericianerne fulgte også spændte med, da kong Christian den 10. red over den nye grænse ved Christiansfeld den 10. juli efterfulgt af folkefesten på Dybbøl dagen efter.
For de, der ikke kunne være med til festligholdelserne i Sønderjylland, blev den 9. juli udråbt som en national festdag. Også i Fredericia blev der holdt fest - den 9. juli blev borgerne vækket med musik gennem gaderne. Flagene blev hejst overalt i byen, og byens mange monumenter blev smykket på det festligste. Militærparader gik gennem byen, og kirkeklokkerne ringede til festgudstjenester i byens og omegnens kirker, der i dagens anledning var pyntet med faner, flag, blomster og bøgegrene. Om aftenen blev der afholdt fællessang og koncert ved Landsoldaten.
I Fredericia by og opland ses der i dag stadig spor efter Genforeningen. De viser, at det var vigtigt for fredericianerne at markere Genforeningen, fordi den markerede afslutningen på De Slesvigske Krige, hvor Fredericia spillede en central rolle i både 1849 og igen i 1864. Genforeningsstenene hænger således sammen med Fredericias rolle i krigene, som i dag markeres med erindringssteder og monumenter i og omkring Fredericia, ligesom den traditionsrige markering af 5.-6. julidagene fortsat betyder meget for fredericianernes selvforståelse.