Christianskirken
Christianskirken er oprindeligt opført som et kirkegårdskapel i 1931, men blev i 1942 indviet som en kirke navngivet efter Christian 10. I årene 1968-1972 blev kirken givet en omfattende udvidelse, der fuldstændigt ændrede kirkens udseende til det nuværende kirkerum.
I 1930'erne voksede boligområderne frem nord for Fredericias volde. Beboerne her hørte egentlig til enten Trinitatis eller Sct. Michaelis kirker inde i byen, men der opstod hurtigt et ønske om en kirke i området. I 1931 blev der opført et kapel ved Nordre Kirkegård, og her blev der fra 1936 regelmæssigt afholdt gudstjenester. Kapellet blev i 1942 derfor indviet til kirke. Den nye kirke var dog snart for lille for den voksende bydel, og i årene 1968-1972 blev der arbejdet på en stor udvidelse af kirken. Arkitekten var i første omgang Johannes Exner og Bodulf Billund, men efter dennes død 1961 overtog Ib Zachariassen arkitektarbejdet. Efter udvidelsen stod færdig var det praktisk talt en helt ny kirke, der bestod af tre afsnit.
Den sydlige fløj bestod af det oprindelige kapel fra 1931, og havde tjent som kirke 1942-1972. Siden 1991 har fløjen tjent som konfirmandstue. Den nordlige fløj, Christianshus, blev opført i 1968 og fungerer som menighedslokale. Mellem disse to fløje findes selve kirkerummet, der stod færdig i 1972. Kirkerummet har et meget karakteristisk udseende med høje gavle bestående af murpiller med vinduer som mellemrum. Det indre kirkerum er åbent og bredt. Der er ingen adskillelse mellem kirkeskib og kirkekor, men alteret står på et podium mod den østlige gavl.
Inde i kirken fremstår især to udsmykninger som særligt iøjnefaldende. Bjørn Nørgaard blev i 2001 engageret til at udsmykke alterpartiet i Christianskirken. Resultatet blev denne helhed af glasmosaikker og alterrelief, som blev indviet i Christianskirken december 2007 med hovedtemaet "Du skal elske din fjende".