Tøjhuset
Tøjhusbygningen (1853) med omgivende brolægning samt hegnsmuren mod Gothersgade blev fredet i 1983.
Det er et smukt, velproportioneret pakhus med en meget fin facaderytme og vinduestakt. Enkelt industripræg med store revleporte og murværk uden pynt.
Det er et af Fredericias få bevarede pakhuse. Oprindelig opført som sukkerkogeri, men opkøbt af militæret i 1865. I dag benyttet til koncert- og udstillingsbygning med café (del af Fredericia Teater).