Search form

Menu

Tysk krigergrav i Fuglsang Skov

Placering
I Fuglsang Skov. Fra parkeringspladsen bag Fuglsangvej 30 følger man blindestien ligeud godt 100 meter, drejer til venstre og derefter til højre. Se videoen i bunden af siden. 

Opstillet
Graven etableret 22. maj 1849. Det er uvist, hvornår korset er rejst.

Beskrivelse og baggrund
Mindesmærket består af et støbejernskors med inskription samt englemotiver øverst og nederst. Det er rejst over Jürgen Wilhelm Kröger, der deltog i den slesvig-holstenske belejring af Fredericia i 1849. Slesvig-holstenerne havde på det tidspunkt etableret en hyttelejr i Fuglsang Skoven.

Den 22. maj 1849 stormede og erobrede slesvig-holstenerne blokhuset ved Møllebugten i Erritsø. Det er sandsynligt, at det er under disse kampe, at Kröger er faldet og derefter bragt tilbage til hyttelejren og begravet. Det er uvist, hvornår og af hvem korset er sat op, men det er sandsynligvis De Tyske Våbenbrødre.

Kröger var fra Pinneberg i Slesvig-Holsten og var ugift, da han faldt som 25-årig i 1849.

Inskription
Hier ruhet Gemeiner W. Kröger Nr 63. C.D. de S.H.J.B.
Gefallen d. 22. Maj 1849

Videovejledning til ruten fra p-pladsen til graven