Nyttehaven
I 1719/1720 ankom den reformerte menighed til Fredericia på baggrund af den religionsfrihed, der var så særlig for Fredericia i byens tidlige historie. I museets nyttehave dyrkes ni højbede med urter og grøntsager, der var almindelige blandt de reformerte, og som de anvendte i deres ”franske” madlavning. Blandt de køkkenurter og grøntsager, de reformerte bragte med sig, kan nævnes persille, asparges, artiskok, pastinak, skorzonerrod, ærter, gulerødder og kommen.
Rundt omkring i resten af museumshaven findes også forskellige andre planter, der alle har en særlig tilknytning til de reformerte i Fredericia. Blandt disse kan nævnes bleg kongelys, der blev mangfoldiggjort i Fredericia af de reformerte, der lavede te af dens blomster og blade i stedet for at købe te hos købmanden.
På de gode jorde omkring Fredericia har der også været en betydelig frugtavl, og i museumshaven repræsenteres dette ved to æbletræer og et morbærtræ.
Også kartoflen har en særlig historie i Fredericia. I 1746 fortælles det, at man dyrkede forskellige slags kartofler her på egnen – den ene havde hvide blomster og den anden havde violette blomster. Ifølge historikeren Hugo Matthiessen fik en reformert, Bottelet, tilsendt kartofler fra sin broder i Holland, og det var de reformerte, der som de første dyrkede kartofler i større mængder her i landet.
Kartoffelplanten stammer oprindeligt fra Sydamerika, og blev bragt til Europa af spanierne i anden halvdel af 1600-tallet. Det anslås at introduktionen af kartoflen til Europa var ansvarlig for ca. en fjerdedel af den markante befolkningstilvækst i Europa i perioden 1700-1900. Dyrkningen af kartofler blev introduceret til Fredericia af de reformerte tilflyttere i første halvdel af 1700-tallet, og er siden blevet et traditionelt element i det danske køkken. Der findes i dag ca. 5.000 kartoffelarter, og på verdensplan bliver der produceret omkring 350 millioner tons kartofler om året.
